Marmor eller granit? To natursten med hver sin hverdag

Marmor og granit er de to natursten, de fleste kender ved navn. Begge brydes i store blokke og skæres til plader, men de er dannet på hver sin måde, og det ser man i mønstret og mærker i hverdagen.

Kort sagt er marmor den smukke og sarte, granit den robuste. Men det er ikke hele historien.

Dannet på hver sin måde

Granit er størknet magma. Den er krystalliseret langsomt dybt nede i jordskorpen, og derfor består den af synlige korn af kvarts, feldspat og glimmer. Det er dem, der giver den prikkede tegning, mange kender fra ældre køkkener.

Marmor er kalksten, der er omdannet af tryk og varme. Kalken giver marmoren dens bløde lys og lange årer, og det er også kalken, der gør den følsom over for syre.

I begge går mønstret gennem hele pladen. En kant eller en udskæring viser den samme sten som toppen.

Udtrykket

Marmor tegner med årer, lange og bløde eller vilde og krydsende. Hos os spænder den fra kølige, hvide Superwhite over dybgrøn Verde Guaco fra Scalea til Rosso Lepanto, hvor hvide årer brækker en mørkerød bund op.

Granit tegner med korn. Overfladen er prikket, flammet eller stribet og spænder fra næsten ensfarvet sort til livlige mønstre. Black Beauty fra Sensa er sort med hvide striber, der ligger vandret som lag.

Vil du have natursten, der falder til ro i køkkenet, er granit ofte svaret. Skal stenen være det første, man ser, er det tit marmor.

Granit tilgiver. Marmor husker.

Hårdhed, varme og syre

Granit er en af de hårdeste natursten. Den tåler ridser, varme og det meste af det, et køkken byder på, og syre fra citron og vin gør den sjældent noget.

Marmor er blødere. Den kan få ridser og slag, og syre ætser kalken, så der kommer matte pletter, hvor citronsaften eller vinen har stået. Imprægnering hjælper mod pletter, men ikke mod ætsning.

Granit har også svage sider. Mørke sorter viser fedt og kalkpletter fra vand, og et hårdt stød mod kanten kan slå et lille stykke af.

• Granit: hård, varmebestandig og robust over for syre
• Marmor: blødere, ætses af syre og får patina

Køkken, bad og terrasse

I køkkenet er forskellen størst, fordi det er dér, syre, varme og knive mødes. På badeværelset er marmor et lettere valg. Der bliver sjældnere spildt citron, og en vask eller en hylde i marmor får lov at være smuk uden at blive slidt.

Granit klarer begge rum, og mange granitter kan også stå udendørs; spørg os om den konkrete sten. Marmor egner sig som udgangspunkt ikke til at stå ude, hvor frost og regn tærer på kalken.

Pleje

Begge bliver behandlet, før de forlader værkstedet. Granit klarer sig derefter med en klud, varmt vand og et mildt middel, og en ny forsegling, når vandet ikke længere perler på overfladen.

Marmor vil have pH-neutral sæbe, aldrig kalkfjerner, og en ny imprægnering en til to gange om året på køkkenbordet. Det tager ikke lang tid, men det skal huskes.

Sensa er et særtilfælde. Cosentino behandler stenen med pletbeskyttelsen Senguard, så den ikke skal forsegles.

Prisniveau

Granit ligger som regel i den lave ende af natursten. Marmor spænder bredt, fra almindelige sorter til sjældne plader, der hører til de dyreste sten, vi har. Prisindikatoren viser prisniveauet for hver sten.

Hvem passer hvad til?

Vælg granit, hvis køkkenet skal bruges hårdt hver dag, og du vil have natursten, der ikke kræver meget.

Vælg marmor, hvis stenen skal være køkkenets hovedperson, og du kan leve med, at den med årene får spor. Står du midt imellem, så se også på kvartsit. Den har marmorens årer og ligger tættere på granittens styrke.

Se pladen, før den bliver skåret

Natursten varierer fra plade til plade, og marmor mest. Kom forbi værkstedet på Stamholmen i Hvidovre og se pladerne i fuld størrelse — eller vælg online, og få et tilbud.